Vinkøleskabe fra Scandomestic med 1 zone temperatur

Korrekt opbevaring af dinevine er vigtig.

Et vinskab skal ikke alene sørge for, at vinen har den rette serveringstemperatur, men har også mange andre funktioner, som at beskytte vinen eller sikre at den modnes korrekt.

Vinkøleskabet er et møbel i rummet og må derfor, udover moderne teknologi, også gerne have et design, der passer godt ind og så selvfølgelig præsentere vinen på eksklusiv vis. Scandomestic har et bredt program, som gør det nemmere at finde det helt rigtige vinkøleskab til dine vine.

Langtidsopbevaring eller serveringsklar vin? 1 eller 2 zoner? – valget er dit!
Alle vinskabe i vores program er som standard udstyret med indvendigt LED lys, udtrækshylder i bøgetræ, digitalt display, kontrolpanel for hver zone, UV-beskyttelse og vibrationsdæmpende kompressor. Udover de funktionelle features, så har vi også tænkt på farver og skabets design, som er enkelt og stilrent, og passer ind i de fleste hjem.

Temperatur:
Korrekt opbevaring af vinen forbedrer ikke alene holdbarheden, men forbedrer også vinens aroma og smag så det giver en god vinoplevelse. Hold derfor en konstant temperatur på din vin hele året. Det er mindre vigtigt, om vinen ligger ved 8 grader eller 18 grader – bare det er uden de store og hurtige udsving. Vi anbefaler et sted midtimellem som optimal temperatur. Opbevarer du din vin for koldt,
udvikler vinen sig meget langsomt, og opbevares den i et for varmt miljø udvikler vinen sig for hurtigt.

Beskyttelse mod lys og varme:
Vin skal opbevares i mørke. Konsekvensen af for meget lys, specielt neonlys, kan være en hurtigere modning af vinen end normalt, da lyset igangsætter en iltning. Sollysets UV-stråler kan også beskadige vinen. Alle vores vinskabe har UV filter på glasdørene for at beskytte vinen, men find gerne et sted til skabet så det ikke er placeret et sted med direkte sollys. Vinkøleskabene har energivenligt LED lys, der er fri for skadelige UV-stråler og som også afgiver langt mindre varme til vinskabet end traditionelle lyskilder gør

Fugtighed:
Opbevaringsstedet for vinen skal helst have en luftfugtighed på mellem 50% og 75 %. Hvis luftfugtigheden er mindre end 50%, er der risiko for at korkpropperne udtørrer og trækker luft ind, hvilket kan forringe vinens kvalitet. En luftfugtighed på mere end 80% vil ikke ændre vinen, men etiketterne vil måske tage skade. For at korkproppen er lufttæt skal den være fugtig. Derfor er det vigtigt, at vinflasken altid lagres liggende, således at korkproppen er i kontakt med vinen.

Vibrationer og rystelser:
Store vibrationer og rystelser er skadelige for din vin. Unge vine kan normalvis klare sig efter transport og “hele” sig selv. Derimod er modne vine langt mere skrøbelige og har en større risiko for at ændre karakter. Derfor er det vigtigt, at ens lagringssted er beskyttet mod vibrationer og rystelser.